Naturselskabet

Naturselskabet


er et privat selskab, som arbejder for flere og sammenhængende naturarealer.


logoFor arealer på land gælder Grundlovens §73 om ejendomsrettens ukrænkelighed.
Tinglyste kriterier for beskyttelse af natur og klima

sikrer natur og klima gennem private ejerskaber på land og statslige reservatordninger mv på havterritoriet.


 

Landområder
Vi arbejder ud fra den strategi, at den bedste og sikreste beskyttelse af naturområder er, at forankre indsatsen for natur og miljø i privat ejerskaber og med lokal forankring.

Individuelle og frivillige beslutninger, bidrager til mangfoldighed,
som altid er gavnlig 

 

Naturselskabet tilbyder hver enkelt, personlig og fortrolig rådgivning.

Vi arbejder for den enkelte lodsejer med

  • fortsat ejerskab af arealerne
  • gennem jordbytte at finde erstatningsjord
  • at finde ny køber og opnå bedst mulig pris ved salg

 

Havområder
Vi arbejder for at udvalgte havområder omdannes til beskyttede havreservater således at vi kan koordinere indsatsen for natur og miljø til lands og tilo vands i sammenhængende kystnaturområder.

Partnerskaber for handling på kryds og tværs er afgørende nødvendige, hvis vi ønsker at skabe større sammenhængende natur i landet.

Vores primære indsatsområde er i kyst- og lavbundsområder, hvor vi arbejder for, at der kan etableres naturområder hvor der gøres en særlig indsats for livet på land og livet i vand

 

 

Vi har et team af superkvalificerede personer, som er ad hoc projektansatte.
De er alle håndplukkede udfra faglige kompetencer.

Projektmedarbejdere

 

 

Det er selskabets mission at udvikle og sikre

  • flere og større arealer med vild, hjemmehørende og artsrig natur
  • bidrage positivt til reduktion af CO2 og andre drivhusgasser

Naturarealerne etableres ud fra følgende kriterier og som bl.a. overholder IUCN-kriterierne for beskyttet natur

 

 

 

Lige nu er vores første mål 

 

Projekt Bøgestrøm.

 

 

Lindholm_Bøgestrøm



.. og gamle Danmark skal bestå
så længe bøgen spejler -

sin top i bølgen blå - å
sin top i bølgen blå

 

 

Kystnaturen rundt Bøgestrøm hører til Danmarks smukkeste og rigeste naturområder.

---

 

 

 

 

af Henrik Dahl
Findes der noget mere dansk end Bøgestrøm med sejlbåde under blomkålsskyer på en blå himmel og den lille fiskerbåd derude på vandet, hvor en mand i blå kedeldragt er i gang med at røgte sine ruser ...
Her hvor skove når helt ud i stranden og hvor en flok skrigende måger forfølger den gamle Havørn, som svæver henover på sine store vinger på jagt efter mad til sine unger ....

Det er her endnu, og Havørnene er der mad nok til, her i Bøgestrøm ... Meget er i en rimelig god naturtilstand, men ganske langsomt forsvinder den ene art efter den anden .. for hov! hvor er de mon blevet af? Ålene - og manden i fiskerbåden? Han er efterhånden et sjældent syn. 
Ålen er blevet en truet art, og derfor har man indført forbud mod fangst.....og så er fiskerbåden overflødig. Det grundlæggende problem kunne være løst af ansvarlige politikere, men i stedet for at løse problemet, har man valgt at snakke om tilstanden derude, iværksat et hav af undersøgelser, måske i et håb om at finde smutveje uden at gribe ind, hvor det viser sig at være  nødvendigt....! Livet i havet er ikke prioriteret højt nok. Andre interesser har fået lov til at dominere naturen og miljøet med det resultat at havet er blevet svinet til, ålegræsset rådner og forsvinder stille og roligt og dermed færre ålene, som ender med at blive overfiskede i det stadig mindre område, hvor ålegræsset endnu trives. En negativ spiral, som ender med at havet med alt dets liv af fisk, fugle, planter dør ud.

Det er et faktum at 3/4 dele af ålegræsset - denne undersøiske skov - er forsvundet indenfor de seneste 25 år og dermed en masse andet liv. Tilbageskridtet går langsomt - så langsomt, at vi næsten ikke bemærker det, før vi en dag ser, at de små fiskerbåde med manden og åleruserne ikke længere er på vandet. Det ålefiskeri som gav levebrødet til mange familier, er forsvundet.
Og hvad har vi fået ud af det? Hvem har fået noget ud af at ødelægge havmiljøet?
Det må vi gøre noget ved!  
Hvis vi vil ha den røgede ål og de pillede rejer tilbage til frokostbordet; må vi gøre plads til en rig og levende natur og standse den tilsvining af vandmiljøet, som stille og roligt har forplumret dette fantastiske område; tilbage er spørgsmålet om det er for sent at genoprette økosystemet helt
Hvordan genskaber vi en bæredygtig naturtilstand. Og hvad skal der til, før situationen, som den er nu, for alvor ændres, i en ny og positiv retning for natur, klima og miljø? - en forandring som sikrer, at vi fortsat kan nyde det elskede stykke med røget ål, røræg og purløg til frokosten?

og et levende og rigt natur langs vore kyster. For det er ikke kun ålene der er forsvundet.

Terner og mange vadefugle er også flyttet væk og findes kun på de yderste øer som Ægholm og Degneholm. Alle andre steder, hvor de før havde deres ynglekolonier er de væk, fordi deres føde i form af småfisk er forsvundet.
ål

Sandheden er, at vi ikke har grebet ind i tide overfor problemets kerne, nemlig ødelæggelsen af vandmiljøet og dermed livsgrundlaget i havet.

Løsningen på problemet er selvfølgelig at standse udledning af spildevand indirekte til vandløb og direkte ud i havmiljøet - det er det enkle svar!

- knap så enkelt er det at gennemføre det i praksis, fordi det vil medføre store forandringer og økonomiske udfordringer.
Princippet om at forureneren betaler er endt i en diskussion om, hvor meget spildevand der kan udledes til vandmiljøet, før det ville tage skade.
Nu ser vi skaderne og det har vist sig at politikere og myndigheder ikke har været deres opgave voksen. 

Der findes vel næppe det politiske parti, den virksomhed eller den kommune, som ikke har miljø, klima og natur på sin dagsorden. Mange mener meget og meget forskelligt om årsager og virkning.

Fordeling af skyld gør det er svært at finde det fælles fodslag, så der kan gennemføres de drastiske tiltag der kan rette op på situationen. Naturdebatten ender derfor i detaljer og skænderier.
Den overordnede målsætning for et bedre klima, rig natur og sundt miljø går tabt i bestræbelser på at finde en skabelon, hvor alt kan puttes ind i. Alt fra hockey-modeller til alverdens mulige projekter, som skal reducere udledningerne til vandmiljøet, men som oftest ender som planer i et ringbind på en hylde, fordi det blev for dyrt, afventer nye undersøgelser eller der kom andre prioriteter.

Det enkle svar ville jo være at standse for udledningerne indtil der var fundet en forsvarlig løsning, hvilket kunne have sat lidt skub i løsningerne, men det sker ikke. Havmiljøet ender som en fælles kloak, hvor ingen rigtig har ansvaret.


Men det er, som om at ingen rigtig har lyst til at tage fat om selve nældens rod, en alt for stor udledning af kvælstof og fosfor fra land og by til vandmiljøet ...... og dertil miljøskadelige stoffer.

Resultatet har vi set. - Iltsvind.

Algebegroning af sten og tang. - Mere iltsvind.

Algeopblomstring og badeforbud - alvorligt iltsvind

Ålegræsset dør. - Endnu mere iltsvind.

 

Og sådan er naturen endt i en fortsat nedadgående spiral.

Naturen vil ganske langsomt igen finde sin (nye) balance, hvis vi giver den muligheden. Alt i naturen forløber i dynamiske processor og naturen har en ganske formidabel evne til at restituere sig.
Det er ikke mennesket, der skaber naturen, men vi påvirker den i en grad, så det er blevet vores ansvar at passe på den.
Det eneste fornuftige at gøre, er at standse tilførelsen/tilsviningen af vandmiljøet fra såvel by som land.
For, hvem har egentlig ansvaret for den forarmede tilstand af naturen, klimaet og miljøet.

Historien om ålen er ikke forskellig fra den, som har ramt andre levende organismer i naturen.

 

----

 

 

(redigeres)
Hver enkelts ansvar


Hvordan indfører vi nogle regler for anvendelse af jorden, som kan bidrage til en forbedring af situationen og som kan give os alle håb om en fremtid med mere natur og dermed undgå et truende klima kollaps med uoverskuelige og fatale konsekvenser til følge?

Vi kan ikke bare fortsat diskutere hegn eller ikke hegn omkring de danske natur-naturparker.
Der ligger en indbygget idioti i det begreb.


Og midt i den alvorlige krise som truer vore børn og børnebørns mulighed for et godt og trygt liv med en rig natur, stabilt miljø, rent drikkevand osv. osv. viser det sig svært at gennemføre forandringer. Vi bygger blot videre ovenpå alt det vi plejer, som om det vil bidrage til en løsning af det grundlæggende problem, nemlig at vi fylder for meget og udnytter for meget.

Vi har svært ved at omstille os til de begrænsninger i vores brug og forbrug af Jordens ressourcer. Faktum er, at vi om få år er 8 mia mennesker på kloden og at vi kun har kort tid at gøre godt med, for at vende udviklingen før det for alvor er blevet for sent til at stille noget op.

I virkeligheden handler det om menneskets eksistensmuligheder fremadrettet.  Det skal vi huske. Naturen skal nok klare sig. Populært sagt "reagerer naturkræfterne på vores misbrug og svarer igen med at gøre miljø'et mere og mere ustabilt. Højere vandstand, storme, naturbrande, tørke osv.  og naturen tømmes for ressourcer og efterlades tom og udnyttet.

Vi er i fuld gang med at save den gren over, som vi selv sidder på.

Ser vi på verden i et fremtidsperspektiv, kan man godt nok undre sig over , hvor meget energi vi bruger på fx militær oprustning, når vi dybest set alle som en sidder på grenene i livets træ - og saver løs!


Mågekoloni Lindholm 
BØGESTRØM har potentiale som et naturparadis af international klasse; men der er et godt stykke vej, før det mål er nået.

Et afgørende tiltag ville være at hele kyst- og havområdet omdannes til beskyttet vandområde, hvor havmiljøet sikres og danner grundlag for fiskeyngel og vandplanter, hvor særligt ålegræsset har stor betydning for CO2 reduktion.

Samspillet mellem en beskyttet kystnatur og beskyttet havmiljø er selve kernen i projektet.

Målet er en 300 meter dyrkningsfri kystzone rundt om et beskyttet havområde.

Kystnaturen i havet sikres gennem en fredning af havområdet som statslig havreservat.

KystNaturen på land sikres gennem en Naturmark-ordning.
Den skal gælde indenfor den nuværende strandbeskyttelseslinjen på 300 meter, §3 områder og 100 meter zone fra vandløb, mose, sø, skov, hede, overdrev og fredet område.

 

Klimasikring kan ske i form af vandstandshævning i lavbundsområder, begrænsning af udledning af næringsstoffer. reduktion af fossile brændstoffer, skovrejsning osv som finansieres af CO2 afgifter..

Det er vigtigt at omlægningen til natur giver ejeren mulighed for at finde (nyt) økonomisk grundlag for den fortsatte drift.

___

 

Hvad er problemet

Som så mange steder er naturen i krise, arealerne belastet af skov- og landbrug og  rig natur findes nu kun i mindre "landskabsbede" - fragmenterede" og med mange arter i tilbagegang.

Her findes stadig en mosaik af privatejede og enkelte offentlige naturområder i rimelig eller god naturtilstand; men der er behov for en langt mere sammenhængende og uforstyrret natur for at sikre arternes overlevelse på lang sigt.

FredNatur vil rette op på den skrantende naturtilstand og arbejde for en omstilling fra benyttelse til beskyttelse af klima, miljø og natur.

Bøgestrøm skal være et naturområde med en stor bestand af dyr, fisk, fugle og planter i et så uforstyrret landskab som muligt, det er det overordnede mål for os.
Og det skal ske med frivillighed, privatisering og omlægninger, som sikrer en ny og bæredygtig driftsøkonomi for lodsejerne.
Vi tilbyder at udarbejde konkrete planer for omstilling til natur- og klimavenlig ejerskab i en erkendelse af, at kun gode og holdbare økonomiske løsninger for de private lodsejere vil kunne sikre naturen fremover. Vi arbejder for at områderne fortsat kan være ejet af private, som vil være med til at sikre den bedst mulige naturtilstand til gavn for klima og miljø.

Områder som fremover skal være levested for en artsrig natur til gavn for alt levende.
Områder hvor beskyttelse af natur og miljø kommer før benyttelse og adgang.

fn17_partnerskab for handling

Vi bygger bro mellem køber og sælger og udvikler partnerskaber for beskyttelse og udvikling af områdets kystnatur. Beskyttelse kommer før benyttelse, når det handler om at skabe en rig natur, med bedst mulige grundlag for en så righoldig flora og fauna som mulig og med en positiv effekt på klima og miljø.

Fred Natur 

Vi tilbyder know-how og assistance til oprettelse af rige natur-områder.
Vi er et netværk af knald-hamrende professionelle seniorer på området, som alle arbejder con-amore i projektet og gennem det fælles opbyggede know-how sikrer at .....

Natur monitorering
Økonomisk rådgivning
Juridisk bistand
Jordentreprenørskab


Model 1.
Ophør af kommerciel dyrkning og udnyttelse af et naturområde.
Tinglysning til rignatur.
Lodsejer får adgang til arealtilskud på lige fod med dyrkede arealer.
Kriterier for RigNatur tinglyses.

Model 2.
Private naturinvestorer opkøber potentielle natur- og lavbundsarealer, som omdannes til rignatur med tilsvarende tilskud.
Kriterier for RigNatur tinglyses.

Model 3. Jordbank
Naturinvestorer bestiller naturområde gennem RigNatur.dk, som formidler jord som erstatning for afstået naturareal.
Populært sagt arbejder vi i RigNatur.dk for at vi finde den erstatningsjord, som kan indgå i et jordbytte med ejer.
Dernæst sørger vi for de nødvendige tiltag, så arealet "genopstår" i en rig naturtilstand.

Her deler Bøgestrømmen Sydsjælland og Møn. 

kystnatur bøgestrøm

 

Her findes Europas tætteste bestand af Havørne, som man kan se året rundt i det smukke kystnære landskab. Her raster tusindvis af andefugle om vinteren

Naturparken arbejder for, at vi med hvert vores bidrag - stort som lille -  skaber et sammenhængende område for at forbedre livsbetingelserne for alt levende I Bøgestrøm.

Størstedelen er i privat eje. De største lodsejere og domineres af de Seks store godser; Engelholm, Nysø, Oremandsgård, Høvdingegård, Petersgård og Nordfeldt

..her spejler Bøgen sin top i bølgen blå


 Lindholm - fuglenes ø